Har du været til lønsamtale?

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Når du er ansat på AC-overenskomsten, skal du inviteres til en årlig lønsamtale med minimum 3 dages varsel og i 2024 skulle samtalen så vidt muligt være gennemført inden 1. juli.

Hvis du har fået en individuel lønregulering, vil det have effekt fra den 1. april 2024. Hvis du er ansat i Nuuday bliver justeringen af din løn udbetalt med august-lønnen, mens det i TDC NET er sket løbende.

Læs videre “Har du været til lønsamtale?”

Lønjusteringer som blev aftalt i forbindelse med overenskomstfornyelsen

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Nogle af de forbedringer vi aftalte i forbindelse med overenskomstfornyelsen er nu implementeret.

  • Din fritvalgslønkonto er fra den 1. marts 2023 forhøjet med 1,25% og der indbetales nu 3,75 % til fritvalgslønkontoen. Forhøjelsen sker fordi vi permanent har opgivet at have en mindstereguleringsramme. Justeringen sker med maj- og juni lønnen
  • Din arbejdsgiverbetalte pension er øget med 2 % (fra 8 % til 10 %) fra den 1. juni, og dit eget-bidrag er nedsat med 2 % (fra 5 % til 3 %), hvilket betyder at du får udbetalt mere som løn. Justeringen sker med juni-lønnen
    Læs videre “Lønjusteringer som blev aftalt i forbindelse med overenskomstfornyelsen”

Lønudviklingen for 2022

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Lønstigningen for akademikere på det private arbejdsmarked har hos DJØF, IDA og DM været på henholdsvis 4,4%, 5,1% og 6,0%. Så alt i alt, er der grund til ikke at være helt tilfreds med lønudviklingen, hos TDC NET og Nuuday i 2022.

Vi har modtaget resultatet for lønudviklingen i 2022. Den blev på 3,9% i Nuuday og 3,8% i TDC NET. Dette er et bedre resultat end i 2021, men alligevel en udhuling af reallønnen da inflationen i 2022 var på 7,7%.

Læs videre “Lønudviklingen for 2022”

Varsling om udtræden af STI/GBI bonus i Nuuday

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Siden 2019 har det været muligt for andre end chefer og direktører igen at få adgang til TDC’s generelle bonusprogram. Udbredelsen har især i Nuuday været begrænset, fordi ledelsen reelt ikke har været indstillet på at lade medarbejderne indtræde i programmet … nu har Nuuday så taget det næste skridt og har varslet, de ~30 kollegaer der er på programmet, at de – senest med udgangen af deres individuelle opsigelsesvarsler – skal udtræde. Historisk har der været en payout på den meget pæne side af 100% og vi er derfor trætte af, at man ikke lader dem, som frivilligt er en del af programmet, fortsætte med at være det.

Processen for at varsle deltagerne ud har desværre heller ikke været tilfredsstillende, da den skriftlige varsling blev modtaget alt for sent i forhold den deadline man skulle forholde sig til. Efter en reaktion fra os, blev deadline ændret, så deltagerne fik bedre tid til at beslutte sig.

Foreløbig status på lønudviklingen 2022

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Vi har fået de foreløbige løndata fra Nuuday/TDC NET, som kan ses i nedenstående tabel.

Tabellen viser den gennemsnitlige lønstigning for alle ansatte på AC-overenskomsten i hhv. Nuuday og TDC NET. Tabellen viser den foreløbige status pr. sep-21 og sep-22 og resultat for hele året 2021.

De gennemsnitslønninger der fremgår, er fuldtidslønsum excl. arbejdsgiverbetalt pension, men inkl. eventuel bonus (antaget payout 100%).

Baseret på erfaringer fra tidligere år forventer vi, at der sker en yderligere udvikling, så årets resultat for 2022 ender på et højere niveau.

Som det fremgår af tabellen, er lønudvikling for de første 9 måneder af 2022 henholdsvis 3,5% for Nuuday og 3,4% for TDC NET, gennemsnitslønnen er højere i Nuuday sammenlignet med TDC NET og gennemsnitslønnen er højere for mænd end for kvinder.

I Nuuday har 18% ikke fået en lønregulering og i TDC NET gælder det 11%, hvilket er samme niveau som i september 2021.
Læs videre “Foreløbig status på lønudviklingen 2022”

Forvent at du snart bliver inviteret til lønsamtale  

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

AC-Tele og Akademikerorganisationerne har indgået aftale med TDC om at forsætte forsøgsordningen hvor der ikke fastsættes en mindstereguleringsramme for lønudviklingen for AC’erne.

Det betyder at der i 2022 ikke er aftalt et minimum som den samlede løn for AC-gruppen skal stige med. Der er heller ikke aftalt noget loft for lønudviklingen. Alle andre elementer i lønsystemet består, hvilket bl.a. betyder, at du vil blive inviteret til en lønsamtale som du plejer.
Læs videre “Forvent at du snart bliver inviteret til lønsamtale  “

Foreløbig status på lønudviklingen i 2021

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Vi har modtaget løndata fra TDC og vil her gennemgå de foreløbige resultater af årets lønsamtaler. Tallene er foreløbige fordi vi først har det endelige resultat for 2021 i starten af 2022.

Igen i år var det aftalt at fortsætte prøveperioden og ikke fastsætte en mindstereguleringsramme, hvilket vi har fået kompensation for i form af 0,5% tilskrivning til Fritvalgslønkontoen samt en ekstra fridag mellem jul og nytår (i år er den 27. december (aftalt i overenskomsten) og den 30. december (fortsættelse af prøveperiode) fridage).

De 3,0% i udvikling er et noget bedre end det magre resultat sidste år, men alligevel et lille stykke fra de gode år i 2018 og 2019.

Læs videre “Foreløbig status på lønudviklingen i 2021”

Foreløbig status på lønudvikling og tak for jeres deltagelse i lønundersøgelsen

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Vi har fået løndata fra TDC og ved nu at den gennemsnitlige lønudvikling for alle AC’ere i TDC pr. 1. september er 3,0%. Vi er ved at bearbejde data, så vi kan fortælle mere om det i næste nyhedsbrev.

Herudover tak til jer der har deltaget i AC-Teles lønundersøgelse, som vi gennemførte i september. Vi har analyseret data og vil også dele de resultater med jer i næste nyhedsbrev. 

Deltag i AC-Teles lønundersøgelse

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Fredag den 13. august har vi inviteret alle til at deltage i vores årlige lønundersøgelse. Din besvarelse er vigtig og hjælper os til at vide hvordan det går med løndannelsen i TDC Group/Nuuday/TDC Net. Samtidig får vi i AC-Tele vigtig argumentation til vores dialog med ledelsen.

AC-Teles lønundersøgelse erstatter ikke lønundersøgelser fra den faglige organisation du er medlem af. Vi håber derfor du vil deltage i begge.

IDA stiller, på vegne af alle akademikerorganisationerne, analyseværktøj til rådighed og derfor modtager alle – uanset baggrund – mail fra IDA. Tjek ’uønsket mail’/’clutter’/’Junk’ hvis du ikke har modtaget mailen. Søg evt. på overskriften: ” [EXT] Lønundersøgelse for medarbejdere ved TDC ansat på AC-overenskomst”.

Sidst frist for at deltage i undersøgelsen er torsdag den 16. september.

Hvis du ikke har modtaget mail med link til undersøgelsen eller har spørgsmål kan du kontakte Søren Vester Rosenmeier (sove@nuuday.dk) eller Erling Nilsson (ernil@nuuday.dk).

Når undersøgelsen er gennemført, sender vi et nyhedsbrev med resultaterne og de vil blive offentliggjort på ac-tele.dk.