Som Jon James kunne fortælle på gårsdagens Good Rebel Talks, vil det agile set-up blive rullet tilbage i store dele af Nuuday. Det er vurderet, at vi vil lykkes bedre med at opnå vores resultater med et mere traditionelt set-up i størstedelen af organisationen. Derfor gennemføres denne reorganisering.
Da ændringen ruller det agile set-up tilbage, betyder det desværre, at vi må sige farvel til nogle af vores agile coaches, da denne rolle kun skal bruges i få områder fremover. Heldigvis er det lykkes at omplacere mange af de agile coaches i andre roller i Nuuday. AC-Tele har været bisiddere ved alle samtaler med de agile coaches, hvor kollegaen har ønsket vi var med.
Måned: august 2021
Deltag i AC-Teles lønundersøgelse
Fredag den 13. august har vi inviteret alle til at deltage i vores årlige lønundersøgelse. Din besvarelse er vigtig og hjælper os til at vide hvordan det går med løndannelsen i TDC Group/Nuuday/TDC Net. Samtidig får vi i AC-Tele vigtig argumentation til vores dialog med ledelsen.
AC-Teles lønundersøgelse erstatter ikke lønundersøgelser fra den faglige organisation du er medlem af. Vi håber derfor du vil deltage i begge.
IDA stiller, på vegne af alle akademikerorganisationerne, analyseværktøj til rådighed og derfor modtager alle – uanset baggrund – mail fra IDA. Tjek ’uønsket mail’/’clutter’/’Junk’ hvis du ikke har modtaget mailen. Søg evt. på overskriften: ” [EXT] Lønundersøgelse for medarbejdere ved TDC ansat på AC-overenskomst”.
Sidst frist for at deltage i undersøgelsen er torsdag den 16. september.
Hvis du ikke har modtaget mail med link til undersøgelsen eller har spørgsmål kan du kontakte Søren Vester Rosenmeier (sove@nuuday.dk) eller Erling Nilsson (ernil@nuuday.dk).
Når undersøgelsen er gennemført, sender vi et nyhedsbrev med resultaterne og de vil blive offentliggjort på ac-tele.dk.
Ekstra udbetaling af ferietillæg
Hvis du har krav på udbetaling af det forhøjede ferietillæg for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, vil udbetalingen ske med den løn der udbetales ultimo september. Medio september vil du få et brev i e-boks, der forklarer baggrunden for udbetalingen
Sammen med den lønseddel du modtog i april 2021 var der vedhæftet et brev, hvor du evt. kan læse hvordan den nye ferielov også har påvirket tidspunktet for udbetaling af ferietillægget.
Overenskomst 2020 – 23
Du kan nu finde en underskrevet overenskomst for perioden 2020 – 2023 på ac-tele.dk