Onsda
g den 16. marts forhandlede AC-Tele og Akademikerorganisationerne den garanterede minimumslønramme for 2016 på plads med TDC. Resultatet blev 1,5 %.
Minimumslønrammen er den procentsats som den samlede lønsum minimum skal stige med, for os der er ansat på AC-overenskomst og som er ansat hele året. Der er altså ikke tale om et loft, et budget eller andet. Men et nedre niveau, som skal indfries. Læs videre “Individuel løndannelse på AC området”
Som I måske kan huske resulterede overenskomstfornyelsen i 2014, som kom på plads gennem en mægling hos Forligsmanden, i at nogle kollegaer mistede deres forsikringer for kritisk sygdom og gruppeliv. Det viste sig, at have ekstra stor betydning for medarbejdere med AP Pension og PFA, hvor disse to forsikringer ikke indgik som en obligatorisk del af pensionsaftalen. Efterfølgende har vi indgået aftale med PFA om disse forsikringer og alle med AP Pension fik i starten af 2015 tilbud om at få en pensionsgennemgang og et individuelt tilbud.
”Lederguide til håndtering af organisationsændringer”, som AC-Tele har været med til at sætte på agendaen og bidraget til udarbejdelse af, bliver meget snart tilgængelig for alle ledere i TDC.
HR arbejder løbende med at finde nye attraktive personaletilbud, som vi medarbejdere kan få glæde af i vores privatliv. Der er nye aftaler på vej med henholdsvis nannies.dk (privat børnepasning) og Arvad Finanshus, der vil blive omtalt yderligere på Medarbejderportalen i denne uge. Så her vil jeg blot kort informere om, at tilbud om et 3600 økonomitjek hos Arvad Finanshus, som der oprindeligt blev indgået aftale med i forbindeles med vores forhandling af vilkår for de kollegaer der bliver overtallige i 2016, nu bliver gjort tilgængeligt for alle medarbejdere. Prisen bliver 2.500 kr., inkl. moms og afregning sker direkte mellem den enkelte medarbejder og Arvad Finanshus. Du kan allerede nu kontakte Arvad Finanshus, hvis du ønsker at gøre brug af tilbuddet.
Husk, at det er nu du skal reagere hvis du ikke har afholdt alle feriedage og/eller feriefridage i dette ferieår. Hvis du er en af de kollegaer, der ikke har afholdt alle dage har du også fået en mail fra TDC Løncenter (hotlineloen@tdc.dk) der beskriver de muligheder der er for hhv. overførsel og udbetaling. Vi på AC-overenskomst har en særlig mulighed for at opspare ubrugte feriefridage og få en bonus på 4 dage, når vi har opsparet 20 dage. Hvis man vælger at overføre ubrugte feriefridage, kan de godt bruges de efterfølgende år, men det går så ud over muligheden for at få de 4 ekstra dage. Læs eventuelt mere på Medarbejderportalen: