AC-Tele og Akademikerorganisationerne holdt den 24. april og 2. maj medlemsmøder for at klæde dem af jer der er medlem af en Akademikerorganisation, bedst muligt på til lønsamtalen. Der var ca. 150 AC’ere der havde tilmeldt sig medlemsmøderne. Omkring halvdelen deltog.
Denne gang kunne man deltage via video fra alle hovedlokationer, via Skype eller multipunkt og på trods af et par udfordringer for nogle med at komme på via Skype, synes vi det gik så godt, at vi også vil åbne for deltagelse via flere ’kanaler’ ved kommende medlemsmøder.
På møderne gennemgik TDC’s lønkonceptchef, Steen K. Madsen, elementer i den nye GBI (Generel Bonus Incentive) bonusordning, som vi har aftalt i forbindelse med dette års lønaftale. Vi gennemgik en række løndata fra TDC (gennemsnitslønninger for AC’ere i TDC m.m.), highlights fra Djøf, IDA og DM’s lønstatistikker, forventninger til lønudvikling og inflation i 2019 og et par tips og tricks til den gode forhandling.
Vi har sendt alle slides fra medlemsmøderne til jer, der havde tilmeldt jer møderne, umiddelbart efter møderne.
Materialet fra medlemsmøderne er tiltænkt jer, der er medlem af en akademikerorganisation. Dog deler vi her med alle, der er tilmeldt AC-Teles mailing-liste, Steens slides med gennemgang af GBI-bonusordningen, samt en QA, som vi tror dækker de fleste spørgsmål I måtte have til ordningen.
Generel Bonus Incentive
QA
Vi har aftalt med TDC, at lønsamtalerne skulle igangsættes hurtigst muligt efter vi havde indgået lønaftalen og at alle samtaler, så vidt muligt, skal være afsluttet inden medio juni. Uanset hvornår lønsamtalen finder sted, vil en eventuel regulering ske pr. den 1. april 2019.
Vi havde forventet, at lønsamtalerne ville blive afholdt fra slutningen af april, men TDC’s proces med at få materialet til lederne på plads har trukket lidt ud og derfor er der kun få AC’ ere, der på nuværende tidspunkt er blevet indkaldt og har haft samtalen med nærmeste leder.
Læs eventuelt mere om lønaftalen 2019 her