Enterprise Agile i Nuuday

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Enterprise Agile er nu så langt i designet, at vi netop har fået overblik over Chapter Leads og Tribe-strukturen. Jo længere vi kommer i processen, jo klogere bliver vi på struktur og indhold – og jo mere konkret tegner vores fremtidige hverdag sig. En naturlig forlængelse heraf er en usikkerhed for de fleste, idet det er hovedparten af medarbejderne, der stadig mangler at bliver indplaceret i det nye agile setup.
Gennem dialog med ledelse har vi fået udskudt deadline til den 31. januar i forhold til at angive interesse for Tribes og Chapters, så deadline nu er efter Tribe Bazaars – på nær Bazaar i Odense. Vi er glade for, at ledelsen har lyttet, så den enkelte AC’er har fået et bedre og mere retvisende grundlag at indikere interesse ud fra.

Fra AC’s side er det vigtigt at understrege, at vi også i den sidste del af processen – den der gælder de mange – fortsat holder fokus og dialogen tæt med ledelsen. Målet er selvsagt at alle behandles ordentligt og respektfuldt og dermed også, at der bliver den nødvendige tid til at tage alle interessetilkendegivelser alvorligt. 

Vilkår
Som vi alle er orienteret om, vil der desværre ske reduktioner som en del af implementeringen af Enterprise Agile.

Vi har forhandlet fratrædelsesvilkår, der gælder alle der bliver opsagt i forbindelse med reduktioner, med TDC og har aftalt at alle tilbydes følgende vilkår:

  1. Individuel karriererådgivning (outplacement)/individuelle samtaler med en karrierecoach hos AS3​
  2. Relevante, erhvervsrettede og kompetencegivende kurser og uddannelser med henblik på et nyt eksternt job
  3. Uvildig økonomisk rådgivning​

Herudover kan der blive afholdt cafémøder på TDC’s lokationer med relevante emner.

Pakken har en cirka-værdi svarende til 2 måneders løn og kan ikke konverteres til udbetaling.

Alle opsigelser sker på baggrund af Funktionærlovens og AC-overenskomstens bestemmelser og det betyder bl.a. at man er berettiget til følgende opsigelsesvarsler:

  • 1 måned – hvis ansat indtil udløbet af 5 måneder​
  • 3 måneder – hvis ansat indtil udløbet af 2 år og 9 måneder​
  • 4 måneder – hvis ansat indtil udløbet af 5 år og 8 måneder​
  • 5 måneder – hvis ansat indtil udløbet af 8 år og 7 måneder
  • 6 måneder – herefter

Herudover gælder, at:

  • Medarbejderen skal som udgangspunkt fritstilles
  • Eventuel konkurrenceklausul bortfalder, da det er TDC der opsiger

​Du kan læse aftalen her
Fratrædelsesvilkår 2020

Hvor kan jeg få hjælp?
Spørgsmålene er selvfølgelig mange, når vi som AC-gruppe er en del af så omfattende en forandringsproces. Derfor opfordrer vi alle, der er i tvivl om vilkår eller kontrakter – eller blot har brug for sparring – til at tage en dialog med jeres TR og/eller faglige organisation.

Udnævnelse af de ledere, der har en lederrolle efter den 1. april, har den konsekvens at lederne er dybt optaget af at designe den fremtidige organisation og er mindre til stede i dagligdagen. Hvis du er i den situation og du oplever det er et issue vil vi opfordre dig til at kontakte din TR eller gå til den Tribe Lead, som du opfatter som den naturlige reference i forhold den afdeling du arbejder i nu.

Husk også, at det altid er en mulighed at orientere sig om nye jobmuligheder i TDC Net og Group på Check-in og Workplace, ligesom det vil være relevant at tage en dialog med sin  TR, hvis man ikke kan se sig selv i det agile set-up.

Se hvem der er din tillidsrepræsentant her

Se kontaktoplysninger til de faglige organisationer her

Se vigtige datoer her