Ingen aftalt lønramme for 2021

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

AC-Tele og Akademikerorganisationerne har indgået aftale med TDC om at forsætte forsøgsordningen hvor der ikke fastsættes et minimumsramme for lønudviklingen for AC’erne.

Det betyder at der i 2021 ikke er aftalt et minimum som den samlede løn for AC-gruppen skal stige med. Der er samtidigt heller ikke aftalt noget loft for lønudviklingen. Alle andre elementer i lønsystemet består, hvilket bl.a. betyder at du skal gå til lønsamtale som du plejer.

Læs videre “Ingen aftalt lønramme for 2021”

Tjek om der fortsat sker indbetaling til pension fra din Fritvalgslønkonto

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Flere af os har i forbindelse med indførelsen af Fritvalgslønkontoen i sommeren 2020 bedt HR om, at der månedligt overføres penge fra kontoen til vores pensionsopsparing. Hvis du ikke inden udgangen af april 2021 har bekræftet overfor HR, at overførslen skulle fortsætte, er den blevet stoppet og pengene er i stedet indsat på din Fritvalgslønkonto. Ved at sammenligne din lønseddel fra april med den fra maj, kan du se om der er sket en ændring.

Hvis du ønsker at genoptage indbetalingerne og samtidigt ønsker at få det indestående, der nu står på kontoen, overført til din pension, kan sende du sende en mail til loncenterhelpdesk@tdc.dk, så hjælper de med at få det rettet.

HR har ændret praksis pr. 1. januar 2021, så alle der har givet besked om overførsel til pension efter den dato har en ‘fortsættende’ ordning og skal ikke gøre noget før I eventuelt ønsker at stoppe indbetalingerne.

Du kan læse mere om Fritvalgslønkontoen her

Planlæg din ferie med din leder og registrer den på forhånd i PULS

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Nu hvor sommerferien nærmer sig er det vigtigt, at du er opmærksom på de nye retningslinjer der trådte kraft i forbindelse med den nye ferielov den 1. september 2020.

Du kan læse mere i artikel eller her på Check-In.

Tildeling af nye feriefridag skubbet til den 1. september

Vores overenskomstmæssige ret til 5 feriefridage (37 feriefritimer) er ikke reguleret af ferieloven. Dog følger tildelingstidspunktet ferieåret.

AC-Tele har derfor aftalt med TDC, at de 5 feriefridage du normalt ville få tildelt pr. 1. maj flyttes til den 1. september for at ’synkronisere’ tildeling af feriefridage med det nye ferieår.

Det har dog givet en lille udfordring, da ændring af tidspunkt for tildeling af feriefridage giver et ”hul” i perioden 1. maj 2021 til 31. august 2021. Vi har løst det ved, at du er blevet tildelt 12,33 timer (37 t./12 mdr. * 4 mdr.) allerede 1. december 2020^.

De 5 feriefridage du fik tildelt 1. maj 2020 og de 12,33 timer du fik tildelt den 1. december 2020, kan du holde frem til 31. december 2021. Er de ikke holdt inden det tidspunkt vil du kunne taste de resterende feriefritimer til udbetaling eller overførsel i PULS mellem 1. og 22. januar 2022.

De 5 feriefridage du får tildelt den 1. september 2021 kan du afholde i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022.

^ Gælder dog ikke medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. september 2020 – 31. august 2021.