New Ways of Working

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

TDC Finans får ny organisation 1. juli. Det er resultatet af projekt New Ways of Working. Bliv lidt klogere på den nye organisation og dens konsekvenser


 Ny organisation i Finans

Den 1. juli 2017 sker der en organisationsændring i TDC Finans. Ændringen blev meldt ud den 20. juni hvor Stig Pastwa, Group CFO, gennemgik den nye fremtidige organisation og bevæggrunden for at ændringen sker.  Der har været en god proces hvor AC-Tele og de øvrige medarbejderorganisationer løbende er blevet orienteret om projektets indhold samt om den organisationsændring som det mundede ud i.

I en periode har der været arbejdet med projektet New Ways of Working, for at finde frem til den optimale organisation i TDC Finans. Dette har ført til den udmeldte organisationsændring, hvor TDC’s fremtidig organisation i Finans kommer til at bestå af fire hovedområder med hver sin rolle. De fire områder bliver Accounting, Decision Support, Group Partnering og Business Partnere. Grundlæggende betyder ændringen at en række kollegaer flytter fra de decentrale økonomifunktioner, der i fremtiden bliver rene business partnere, til centrale specialiserede økonomifunktioner. 28 flytter til opgaver i Accounting og 13 til opgaver i Decision Support. Den nye organisation i Finans medfører ikke overtallighed, men en del kollegaer får nye chefer.

Hvis du arbejder i Finans og har spørgsmål eller ting du gerne vil vende i forbindelse med ændringen, kan du altid tage fat de tre repræsentanter fra AC-Tele der dækker området: Erling Nilsson, Julius Christensen og Anne-Dorthe Leerbeck (https://ac-tele.dk/ac-teles-repraesentanter/)