Kom og mød os i Slet den 14. november

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

AC-Tele og Akademikerorganisationerne arbejder for bedre forhold for os der er ansat på AC-overenskomsten. Det gør vi gennem forhandling af overenskomster, lokalaftaler, lønrammer, fratrædelsesaftaler, ved at deltage aktivt i en række samarbejdsudvalg og arbejdsgrupper sammen med ledelsen og ved at være tilstede for de kollegaer, der er i en svær situation.


AC-Tele er en upolitisk faglig klub, som du er medlem af, hvis du er medlem af en akademikerorganisation (eks. Djøf, IDA eller Dansk Magisterforening) og omfattet af vores overenskomst. Medlemskab giver dig en række faglige og personlige fordele og styrker den stemme vi taler med i TDC.

Vi vil gerne fortælle mere om hvad vi står for og fordele ved at være medlem, når vi, sammen med Metal Tele Vest og Lederforeningen i TDC, inviterer på en hotdog og en snak den 14. november i Slet. Der vil også deltage repræsentanter fra IDA, DJØF og Dansk Magisterforening, som er klar til at hjælpe både medlemmer og ikke medlemmer.