Forsikring ved død/kritisk sygdom

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

ambulance01I forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2014 forsvandt TDCs forsikringer der dækkede gruppeliv og visse kritiske sygdomme. Medlemmer af de faglige pensionskasser er dækket af deres pensionsordning, hvor der tidligere har været dobbeltdækning. Men 2 større grupper stod nu uden disse forsikringer. Det drejer sig om de medarbejdere der har pensionsordning i PFA eller AP Pension.De to selskaber har desværre ikke været særligt gode til at håndtere den nye situation og adskillige forsøg fra medarbejdere med de pågældende pensionsaftaler, på at fortsætte ordningen i PFA eller nytegne i AP Pension, blev håndteret utilfredsstillende og uden et attraktivt tilbud. Fra AC-Teles bestyrelse tog vi derfor kontakt til de to selskaber, og det er nu lykkedes at finde en løsning. For medarbejdere med PFA vil der komme et tilbud svarende til den ordning LTD’erne i TDC fik tilbudt ved overenskomsten i 2014. PFA skriver ud til de berørte medarbejdere. AP Pension har et tilbud som ligeledes vil blive sendt ud til hver enkelt, primært i form at et pensionstjek.  For AP vil der være lidt forskellige tilbud afhængigt af hvilken pensionsaftale man har.

Medarbejdere der i forbindelse med deres ansættelse, har fået dispensation til at fortsætte en tidligere pensionsordning i stedet for den faglige kasse som er aftalt i overenskomsten, må selv undersøge om de kan få de to forsikringer.

For alle medarbejdere er det en god anledning til lige at gennemgå dels pensionsordning og dels forsikringer.