Med overgangen til Enterprise Agile i Nuuday, er der også præsenteret en ny ”People Model”. Vi mangler stadig at få en grundig præsentation af modellen, men vi har fået at vide, at der først vil være en sammenhæng mellem den og løn fra 2021.
En række medarbejdere er blevet udpeget til Product Owners og det forhold har vi også drøftet en del med ledelsen. I udgangspunktet mener ledelsen, at PO er en midlertidig rolle, der skifter løbende – og derfor er der ikke noget lønelement forbundet med rollen. AC-Tele er ikke enige i den betragtning. Dels tror vi, at mange PO´ere vil være de samme over tid, og dels mener vi, at selvom rollen skulle være midlertidig, bør der være en betaling for det ansvar og ekstra arbejde, der helt sikkert ligger i rollen. Som nyudnævnt PO´er opfordrer vi dig til at tage en grundig dialog med din leder, og stille krav om et midlertidigt tillæg til lønnen, så længe du sidder i PO-rollen.