Ways of working i TDC post COVID-19

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

AC-Tele har givet input til den undersøgelse, der blev gennemført i starten af juni for at samle op på erfaringer med nye måder at arbejde og samarbejde på under nedlukningen og vi giver løbende input til ledelsen i forhold til hvordan resultaterne kan bruges til at udvikle TDC som arbejdsplads.
En række danske virksomheder (bl.a. Danske Bank, DSB, PFA og Codan) har allerede kommunikeret hvordan de vil bruge deres erfaringer til at tilpasse sig fremtiden. Det samme har en række globale virksomheder, eks. Facebook, Twitter, Barclays.

53% af de medarbejdere og ledere i TDC der blev inviteret til at deltage i undersøgelsen har svaret og der blev givet +5000 åbne kommentarer, hvilket viser en meget høj interesse i emnet.

Overordnet viser undersøgelsen, at vi i høj grad har sat pris på den øgede fleksibilitet til selv at planlægge vores arbejdsdag, vi har fået en bedre work-life balance, effektiviteten er øget, performance er øget, vores motivationen er steget og vi anerkender den positive effekt det har haft på CO2-udledningen….

I TDC NET har Andreas Pfisterer gennemgået de overordnede resultater på et Town Hall møde for nylig og er også kommet med en række guidelines for hvordan undersøgelsens resultater omsættes til handlinger.

I Group og Nuuday er der en proces i gang med henblik på også at kunne kommunikere resultaterne og guidelines.

Efter nedlukningen er der nu stor erfaring i organisationen med hjemmearbejde og digitale mødeformer og for hovedparten har det været en meget positiv ændring… AC-Tele mener derfor, at TDC bliver nødt til at lytte til de ønsker og feedback der med så stor styrke er kommet fra organisationen – også selvom det kræver modige valg – så vi også i TDC tilpasser os nye måder at arbejde og samarbejde på.