TDC’s Transformation – intern information øges

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

AC-Tele deltager i et udvidet HSU forum hvor vi løbende orienteres om og drøfter de aktiviteter der arbejdes med i forbindelse med dannelsen af OpCo og NetCo og på det seneste møde den 7. december var Fiberudrulning og Stakeholder engagement i fokus.

Den 15. november var en vigtig milepæl for TDC Group, da det var her den første bølge af fiberudrulning (Hvidovre og Amager) blev annonceret og den 3. december gik gravearbejdet i gang. På HSU mødet gennemgik Lasse Pilgaard de første resultater fra piloterne og fortalte hvad der pt. fokuseres på i fiber-sporet.

Jens Aaløse fortalte om arbejdet med at engagere eksterne og interne stakeholders og gennemgik blandt andet hvordan mediedækningen af CumEx og TDC’s separation påvirker opfattelsen af TDC, samt om de fremadrettede planer.

Den interne kommunikation målrettet både ledere og medarbejdere vil blive intensiveret. Blandt andet vil der fremadrettet fast blive inviteret til månedlige Townhall-møder for alle og hver 2. uge vil der blive gennemført ’transformation insights’ (mini Townhall-møder), med særligt fokus på nyt om transformationen.

Herudover vil der ugentligt blive sendt et ’slidedeck’ til alle ledere, som lederne kan dele med deres respektive medarbejdere. Spørg efter materialet hos din nærmeste leder, hvis du gerne vil se det.

På Townhall-møderne vil der blive mulighed for at stille spørgsmål direkte til den øverste ledelse og det er en god mulighed til at de spørgsmål der opstår, kan blive stillet og besvaret.

Vi oplever et klart behov for mere information om transformationen internt, så det er positivt, at der nu gøres mere.