Provision i Erhverv

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Money-Bag-Icon2Foreningerne og TDC har været i dialog for at finde en løsning på den usikkerhed der har været om provisions-setup´et i Erhverv og der er indgået en aftale om opgørelse af provision for Q1 og Q2.

 

Foreningerne (AC-Tele, LTD og Dansk Metal) og TDC har gennem nogen tid været i dialog for at finde en løsning på den usikkerhed der har været om provisions-setup’et i Erhverv. Spørgsmål og tvivl har været rettet mod flere parametre, herunder bl.a. KPI-opgørelse og -definition samt manglende gennemskuelighed i targetsetting, og hvad der ligger til grund for targetsetting.

Vores dialog har ført til at der nu er indgået en aftale omkring opgørelsen for provision for Q1 og Q2, som sigter mod at skabe tryghed for alle der har en provisionsaftale i Erhverv. Alle berørte kollegaer er orienteret direkte.

Udover at finde en løsning på Q1 og Q2, arbejdes dermed en række tiltag for at sikre efterlevelse af grundlag, smidige og effektive processer, hensigtsmæssigt og reelt samarbejde i provisionsudvalget samt effektiv, rettidig og fyldestgørende information til de kollegaer der er på provision.