Vil du være med til at påvirke vores ansættelseforhold?

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

scheduleAlle som er dækket af TDC’s AC-overenskomst får nu mulighed for at give input til ændring af vores ansættelsesforhold, men det er kun medlemmer af en af de faglige organisationer, som kan deltage i prioritering af temaer og den endelige godkendelse af forhandlingsresultatet i foråret


 

Medarbejdere i TDC med akademisk uddannelse er dækket af en fælles overenskomst, som blandt andet indeholder regler om løn, arbejdstid, merarbejde, og ferie. Det gælder dog ikke ledere på cheflønsprogrammet. Den gældende overenskomst kan findes her.

Overenskomsten i TDC, skal fornyes i 2017 og AC-Tele er sammen med DJØF, IDA og Dansk Magisterforening begyndt at forberede fornyelsen .

Vi vil gerne have jeres forslag, så de kan indgå i vores forberedelse.

Vi er interesseret i input til temaer og til konkrete vilkår, som I synes er vigtige og derfor skal fastholdes og eventuelt forsøges forbedret. Samt forslag  til, om der er dele af overenskomsten, som I ikke mener har værdi og hvor vi kan gå på kompromis med de vilkår vi har i dag.

Alle der er dækket af overenskomsten kan komme med forslag. Men det er kun medlemmer af en af de faglige organisationer, som står bag vores overenskomst, der får indflydelse på prioritering af forslagene. Ligesom det kun er medlemmer, der bliver inddraget i godkendelse af forhandlingsresultatet i foråret.

Tjek derfor allerede nu om din faglige organisation har registreret dig som medlem og at du er registret som ansat hos TDC – og ellers vil vi opfordre dig til at melde dig ind

Send dine input til ac-tele@ac-tele.dk senest torsdag den 27. oktober.

Proces for overenskomstforhandlingen:

  1. Input til og prioritering af forhandlingstemaer fra AC’ere i TDC i oktober og november
  2. Overenskomsten opsiges inden udgangen af november
  3. AC-Tele og organisationerne udarbejder forhandlingsoplæg
  4. Forhandlingsoplæg godkendes af Akademikerne (AC)
  5. Når oplæg er godkendt af Akademikerne starter forhandlingen med TDC. På første møde med TDC udveksles krav
  6. Forhandlingerne afsluttes så resultatet kan sendes til urafstemning inden 1. marts. Hvis vi ikke kan opnå et resultat gennem forhandling, vil forligsinstitutionen blive involveret for at mægle og det vil udsætte tidspunktet for hvornår vi kommer på plads

Akademikerne (paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark) har udarbejdet en inspirationspjece med en række anbefalinger til OK17 i den private sektor, som eventuelt kan indgå i jeres overvejelser. Pjecen kan findes her.

På AC-Teles hjemmeside er der link til de akademikerorganisationer, der står bag vores overenskomst AC-organisationer og Pensionskasser