OK25: Har du ønsker til vores ansættelsesvilkår?

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

OK25: Har du ønsker til vores ansættelsesvilkår?

Du har nu mulighed for at give input til ændringer i ansættelsesvilkårene, hvis du er omfattet af TDC Net og Nuudays akademikeroverenskomst. Kun medlemmer af de faglige akademikerorganisationer har dog indflydelse på, hvilke krav der prioriteres, og får mulighed for at godkende det endelige forhandlingsresultat i foråret.

Baggrund
Akademikeroverenskomsten for TDC Net og Nuuday skal fornys i 2025, og i AC-Tele forbereder vi os nu i samarbejde med Djøf, IDA og DM på de kommende forhandlinger.

Kom med dine input
Vi har brug for dine forslag til:

  • Nye vilkår, som vi ikke har i forvejen
  • Vigtige vilkår, som bør fastholdes eller forbedres
  • Mindst værdifulde vilkår, hvor vi eventuelt kan gå på kompromis

Den gældende akademikeroverenskomst kan findes her.

Hvem kan deltage?
Alle, der er omfattet af akademikeroverenskomsten, kan indsende forslag til krav. Men kun medlemmer af de faglige akademikerorganisationer har stemmeret i prioriteringen af kravene og godkendelsen af det endelige resultat.

Tjek derfor nu, at din faglige akademikerorganisation har registreret dig som medlem og som ansat hos TDC Net eller Nuuday.

Sådan giver du input
Send dine forslag til AC-Tele senest fredag den 20. december kl. 09.00.

Inspiration til krav
Du finder en inspirationsguide Inspiration til OK25 fra Akademikerne, som vi håber, kan give dig gode idéer.

Forhandlingsprocessen

  1. På baggrund af de input til krav vi modtager nu, sender vi i starten af januar en mail til jer der er medlemmer, hvor vi beder jer prioritere kravene.
  2. Medio januar udveksler vi krav med TDC Net og Nuuday, og forhandlingerne starter op umiddelbart herefter.
  3. Forhandlingerne fortsætter frem mod et resultat, som sendes til urafstemning blandt medlemmerne.
  4. Hvis vi ikke når til enighed, involveres Forligsinstitutionen, som vil hjælpe os med at nå til enighed om et resultat.

Hvis du ikke er medlem af en af akademikerorganisationerne og gerne vil være med til at prioritere krav og stemme om det endelige resultat kan du stadig nå at melde dig ind.

Du kan læse om alle medlemsfordele hos DjøfIDADM.

Vi ser frem til at modtage dine forslag!

OK25: Do you have any wishes regarding our terms of employment?

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

You now have the opportunity to provide input on changes to our terms of employment if you are covered by the TDC Net and Nuuday AC collective agreement. However, only members of one of the unions for academics will have a say in prioritizing the demands and approving the final negotiation result in the spring.

Background
The collective agreement for TDC Net and Nuuday is due for renewal in 2025, and we at AC-Tele are now preparing for the upcoming negotiations in collaboration with the unions Djøf, IDA, and DM.

Share your input
We need your suggestions regarding:

  • New terms which we do not already have
  • Key terms that should be maintained or improved.
  • Less valuable terms where compromises could be considered.

You can find the current collective agreement on ac-tele.dk. Note, it is in Danish.

Who can participate?
Everyone covered by the collective agreement can submit proposals. However, only members of the professional organizations will have voting rights in prioritizing the demands and approving the final negotiation result.

Therefore, please ensure that your professional organization has registered you as a member and as an employee at TDC Net or Nuuday.

How to submit your input
Send your proposals to AC-Tele no later than Friday, December 20 at 09:00.

Inspiration for demands
You will find a guide Collective bargaining 2025 from Akademikerne (the umbrella organization for academic unions) attached to this email. We hope it can provide you with useful ideas.

The negotiation process

  1. Based on the inputs we receive now we will invite members to prioritize the demands in the beginning of January
  2. Mid-January, we will exchange demands with TDC Net and Nuuday, and the negotiations will commence immediately thereafter.
  3. Negotiations will continue until a result is reached, which will then be sent to a member vote.
  4. If no agreement is reached, the Conciliation Board will be involved to help us reach a consensus on a result.

If you are not a member of one of the academic organizations and would like to prioritize demands and vote on the result, you can still sign up.

You can read about all member benefits at DjøfIDADM.

We look forward to receiving your suggestions!

Forberedelse af OK25 starter snart

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

I 2025 skal en lang række overenskomster på det private arbejdsmarked fornyes. Det gælder også vores overenskomst for AC-medarbejdere i TDC NET A/S og Nuuday A/S.

Hvis du er medlem af en af de AC-organisationer, der står bag vores overenskomst, bliver du involveret i overenskomstfonyelsen og får indflydelse på hvilke emner der skal forhandles, afstemning om forhandlingsresultatet m.m.

For at vi kan involvere dig, er det vigtigt at du registreret korrekt (navn, arbejdsgiver, e-mail) hos den AC-organisation du er medlem af og vi vil derfor opfordre dig til at du allerede nu tjekker hvordan du er registreret.

Hvis du ikke er medlem, vil vi opfordre dig til at overveje at blive det. Hvis du er i tvivl om medlemskab er noget for dig, kan du læse om fordelene hos Djøf, IDA, DM. Alle tre organisationer tilbyder i øjeblikket et gratis uforpligtende medlemskab i 3 måneder, hvor du får adgang til alle fordelene.

Gør det overhovedet nogen forskel for mig, at jeg er omfattet af en overenskomst?

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

I 2025 skal en lang række overenskomster på det private arbejdsmarked fornyes. Det gælder også vores overenskomst for AC-medarbejdere i TDC NET A/S og Nuuday A/S.

Hvis du er ny i TDC NET eller Nuuday eller ikke rigtigt har interesseret dig for det før, ved du måske ikke hvad det betyder at være ansat i en virksomhed, hvor der er overenskomster. Men det vil vi gerne gøre noget ved.

Læs videre “Gør det overhovedet nogen forskel for mig, at jeg er omfattet af en overenskomst?”

Der er stemt JA til OK23 – det betyder at vores nye overenskomst er vedtaget

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Forligsmand Jan Reckendorff har onsdag offentliggjort, at et klart flertal på 79 pct. af de over 400.000 stemmeberettigede lønmodtagere har stemt JA til fornyelsen af alle 1. marts overenskomster og det samlede mæglingsforslag er nu godkendt.

Det er også givet et overbevisende JA fra dem af jer der har deltaget i afstemningen, dvs. jer der er medlemmer af en AC-organisation – 96 pct. har stemt JA til fornyelsen.

AC-overenskomsten i TDC NET/Nuuday er altså vedtaget og gælder for de næste 2 år indtil 1. marts 2025.

Vi har i en mail den 20. marts og på et velbesøgt medlemsmøde den 27. marts gennemgået de ændringer der er aftalt og hvad de betyder for dig.

Hvis du er medlem af en AC-organisation og ikke havde mulighed for at deltage i medlemsmødet, sender vi gerne præsentationen fra mødet til dig. Send en mail og oplys hvilken AC-organisation du er medlem af og dit medlemsnummer.

Hvad er den videre proces?
Med et endeligt overenskomstresultat, skal de ændringer vi har aftalt, og som pt. er beskrevet i nogle protokoller, skrives ind i selv selve overenskomsten. Når det er på plads, vil overenskomsten blive up-loadet på ac-tele.dk

Samtidigt igangsættes de systemmæssige – og administrative ændringer, der er nødvendige for at implementere ændringerne i praksis. Vi forventer, at HR vil informere nærmere herom. Men du kan allerede nu overveje hvordan du ønsker pensionsomlægningen, som træder i kraft den 1. juni 2023 udmøntet. Skal dit eget-bidrag nedsættes med 2 % (fra 5 % til 3 %), som betyder at du vil få mere udbetalt som løn, eller vil du beholde dit eget-bidrag på 5 %, så din samlede pensionsindbetaling øges?

Har du spørgsmål til overenskomstresultatet er du velkommen til at kontakte os på AC-Tele..

Sæt kryds i kalenderen den 3. maj, hvor vi holder et medlemsmøde om løn
Overenskomstgodkendelsen er også ’startskuddet’ til at HR/ledelsen konkret kan forberede årets lønsamtaler. Lønsamtalerne vil blive igangsat hurtigst muligt og skal være afsluttet senest med udgangen af august. For at forberede jer bedst muligt på samtalen, inviterer vi til et medlemsmøde den 3. maj, kl. 15 – 16.15. Du skal være medlem af en af de AC-organisationer, der står bag vores overenskomst, for at deltage. Du kan tilmelde dig her

OK23

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Arbejdsgiverne og lønmodtagere fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri kom søndag den 19. februar til enighed om en fornyelse af overenskomsterne på industriens område. Dermed er der enighed omkring det såkaldte gennembrudsforlig for det private arbejdsmarked og vi har således også fået rammerne for forhandlingen af vores overenskomst i TDC NET/Nuuday på plads.

Læs videre “OK23”

Prioritering af overenskomstkrav (OK23)

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

På baggrund af jeres input til temaer og konkrete vilkår, har dem af jer, som er medlem af en AC-organisation, nu været med til at prioritere de 6 temaer, som vi går til forhandlingen med TDC med.

Temaerne er:

  • Løn
  • Fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse
  • Fritvalg og frihed
  • Hjemmearbejde
  • Senkarriere
  • Kompetenceudvikling

Vi har haft det første møde med TDC den 10. januar og har her gennemgået vores krav, ligesom TDC gennemgik deres. Vi afventer nu gennembrudsforlig på de store industrioverenskomster, før vi kan fortsætte forhandlingerne.

Tak for jeres input og de supplerende kommentarer, som flere af jer er kommet med.

Forstå OK23 på 45 minutter

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Vores nuværende overenskomst, som blev aftalt 1. marts 2020, skal snart genforhandles. Vi vil gerne invitere alle til et Teams møde, hvor vi overordnet forklarer de faser der er i overenskomstfornyelsen og viser hvornår og hvordan du som medarbejder kan forvente at bliver involveret. På mødet vil vi også introducere jer til de emner, som Akademikerne (hovedorganisationen for akademikerorganisationer) anbefaler indgår i OK23.

Vi holder mødet tirsdag den 8. november, kl. 15.00 – 15.45. Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd og vi udsender link til alle, når vi kommer tættere på datoen. Når du ikke skal tilmelde dig, kommer der heller ikke en Outlook mødeindkaldelse – derfor er det en god idé, at du selv reservere tiden i din kalender.

Vi planlægger med at vi ultimo november vil bede jer der er medlem af en AC-organisation om at prioritere overenskomstkravene og i foråret godkende det endelige forhandlingsresultatet. Tjek derfor allerede nu om din faglige organisation har registreret dig som medlem og at du er registreret som ansat hos TDC/Nuuday/TDC NET – hvis du ikke er medlem vil vi naturligvis opfordre dig til at blive det, så du kan få indflydelse på dine løn- og ansættelsesvilkår.