Ændringer i ”Tænk før du taster”

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

TDC har revideret “Tænk før du taster”, som opsummerer TDC’s IT-sikkerhedspolitik. Politikken gælder for alle selskaber i TDC -koncernen, dvs. TDC A/S, TDC NET A/S, Nuuday A/S, TDC Telco ApS.

Det nye er, at den periode TDC af sikkerhedsmæssige årsager opbevarer (legal on hold) dokumenter, der er slettet af brugeren, er nedsat fra 5 til 3 år. Kun sikkerhedsgodkendte medarbejdere i Group Security har adgang til ”legal on hold” dokumenter. Herudover er de 10 leveregler for behandling af persondata blevet opdateret.
Det er et vilkår til din ansættelsesaftale, at du skal overholde de regler, der er beskrevet i ”Tænk før du taster”. På samme måde som du skal overholde TDC’s øvrige politikker og retningslinjer.

TDC ser med stor alvor på overtrædelser af IT-sikkerhedspolitikken og det er derfor vigtigt, at du gennemlæser den opdaterede version af “Tænk før du taster”, som ligger på Check-In:

Tænk før du taster

Herudover er der sket ændringer i afsnittet ” Persondata i TDC – de 10 leveregler”. De 10 leveregler er fremover:

  1. ​Aktivér din pauseskærm, når du forlader din pc-arbejdsplads.
  2. Beskyt papir eller andet fysisk materiale med personoplysninger i aflåst skab eller skuffe, når du forlader din arbejdsstation.
  3. Undlad at gemme personoplysninger på USB-nøgle el.lign.
  4. Sørg altid for at mails med i) fortrolige eller ii) følsomme personoplysninger er krypteret, når de sendes til eksterne uden for TDC. (I den version, der ligger på Check-In er der et link til, hvordan du gør).
  5. Bortskaf papir eller andet fysisk materiale med personoplysninger ved makulering eller anden lignende sikker destruktion.
  6. Behandl kun personoplysninger, hvor der er et sagligt og konkret formål til behandling og undgå, at personoplysninger senere bruges til et andet formål.
  7. Videregiv kun personoplysninger, hvis du er sikker på, at oplysningerne må gives videre.
  8. Opbevar så vidt muligt kun personoplysninger i IT-systemer, der er beregnet til det, og undgå at gemme kopier af personoplysninger, der allerede er gemt i andre systemer.
  9. Slet personoplysninger, der ikke længere skal bruges.
  10. Bær altid dit ID-kort synligt.

Har du spørgsmål til ”Tænk før du taster” kan du kontakte Line Budtz Pedersen, telefon 20 26 71 33 eller linpe@tdc.dk.