Snak åbent om din løn med dine kollegaer

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Som forberedelse til årets lønsamtaler valgte ca. 25 AC’ere i Network at mødes og udveksle oplysninger om løn. For at give flest mulige mulighed for at være med, blev der afholdt to møder. Møderne blev holdt ganske uformelt efter disse retningslinjer:

  • Intet blev skrevet ned – udveksling skete mundtligt og oplysningerne bliver holdt fortroligt mellem deltagerne
  • Vi fortalte hver især ganske kort
    • Hvad er vores uddannelse
    • Hvad er vores arbejdsområde
    • Hvad er vores anciennitet i TDC og udenfor TDC
    • Hvad er vores faste bruttoløn før lønsamtalen inkl. eget men ekskl. TDC’s bidrag til pension
    • Om der er specielle forhold: arbejdstid, §7 el. §8 ansat, ekstra ferie, bonus, provision, …

Begge gange blev der udtrykt generel tilfredshed med forløbet og udbyttet af mødet, og efter ferien, når alle har været til samtaler, mødes vi igen for at dele erfaringerne fra lønsamtalen.

I den lønundersøgelse som AC-Tele gennemførte i oktober 2018, svarede 26% af jer der deltog i undersøgelsen, at I taler om løn med jeres kollegaer. Selvom det kun er 15% som angiver, at det har haft en effekt, fremgår det, at det har givet et bedre udgangspunkt når lønsamtalen skal afholdes og at man er mere tilfreds med ens løn, når man ved man ikke ligger helt forkert i forhold til sine kollegaer.