Gennem de seneste måneder har TDC fået nye ejere, ny bestyrelse, ny bestyrelsesformand, er afnoteret fra Nasdaq København og Pernille har fortalt, at hun ønsker at stoppe som CEO.
Der er etableret et transformationsprogram, med CMT medlemmer i spidsen for 15 workstreams, som blandt andet skal svare på hvordan fiberudrulningen i Danmark kan accelereres, vores IT-arkitektur separeres og den danske del af TDC opdeles i to enheder.
Der sker rigtig meget og selvom der løbende er kommunikeret internt, kan vi godt forstå hvis nogle af jer i øjeblikket sidder tilbage med mange spørgsmål. Det kan nok ikke undgås.
Alle er inviteret til Dialogmøde torsdag den 28. juni, kl. 10, hvor Pernille vil give en status på transformationsprogrammet, så brug lejligheden til at høre om visionen og planerne og stil spørgsmål til det du savner svar på. Enten på dialogmødet eller til din nærmeste leder.
Torsdag den 21. juni mødtes HSU i det første ekstraordinære HSU-møde af en række af møder og blev præsenteret for og drøftede transformationsprogrammet og indholdet af de 15 workstreams.
Fra et medarbejderperspektiv synes vi, at Konsortiets klare udmeldinger om, at de har et langsigtet perspektiv og ønsker at investere og videreudvikle virksomheden, er positive.
I AC-Tele arbejder vi proaktivt for at varetage jeres interesser i et samspil med ledelsen og de nye ejere.