I 2025 skal en lang række overenskomster på det private arbejdsmarked fornyes. Det gælder også vores overenskomst for AC-medarbejdere i TDC NET A/S og Nuuday A/S.
Hvis du er ny i TDC NET eller Nuuday eller ikke rigtigt har interesseret dig for det før, ved du måske ikke hvad det betyder at være ansat i en virksomhed, hvor der er overenskomster. Men det vil vi gerne gøre noget ved.
I løbet af efteråret inviterer vi til et Teams møde, hvor vi vil give dig et overblik over de fordele der følger af, at du er ansat på en overenskomst og gennemgå hvilke muligheder, de aftaler der er mellem AC-organisationerne/AC-Tele og TDC NET/Nuuday, giver dig som medarbejder.
Herudover forklarer vi overordnet de faser der er i overenskomstfonyelsen og vil vise hvornår og hvordan du kan forvente at blive involveret.
Hvis du er medlem af en AC-organisation, er det en god idé allerede nu at tjekke om din faglige organisation har registreret dig (navn, arbejdsgiver, e-mail) korrekt. Korrekt registrering sikre, at du vil modtage de informationer/invitationer til afstemning m.m. du skal have i forbindelse med overenskomstfonyelsen.
Hvis du ikke er medlem, vil vi opfordre dig til at overveje at blive det. Hvis du er i tvivl om medlemskab er noget for dig, kan du læse om fordelene hos Djøf, IDA, DM. Alle tre organisationer tilbyder i øjeblikket et gratis uforpligtende medlemskab i 3 måneder, hvor du får adgang til alle fordelene.