AC-Tele bliver indimellem spurgt om mulighederne for at indgå en aftale om frivillig fratræden. Typisk overvejer man at åbne for muligheden for frivillig fratræden i områder, hvor det er nødvendigt at gennemføre personalereduktioner. Det meldes ikke altid ud på forhånd, at man kigger på reduktioner, så hvis du ønsker at tilkendegive at du er interesseret i en frivillig fratræden, kan du altid give din nærmeste leder eller TR besked (Nuuday eller TDC NET ). Der skal være en gensidigt ønske/behov fra både medarbejder og leder, for at aftalen bliver indgået.
En aftale om frivillig fratræden vil typisk være med samme vilkår, som hvis du var blevet opsagt. Hvis du laver en aftale om frivillig fratræden er det altid en god idé at du får din AC-organisation (Djøf, IDA, DM m.fl.) til at læse den igennem, inden du underskriver aftalen.