Torsdag i sidste uge blev det offentliggjort, at Allison stopper i TDC for at tiltræde som ny koncernchef for Telia Company AB. Vi har haft et godt samarbejde med Allison og ønsker hende tillykke med jobbet hos Telia.
Da Allison tiltrådte betegnede hun sig selv som en leder, der er ’purpose driven’ og som især er kendt for at ’engage’ og ’energize’. Selvom perioden i TDC blev meget kort har mange nok alligevel nået at opleve netop de kvaliteter i hendes lederskab.
Mike Parton er indtrådt som midlertidig administrerende direktør indtil der udpeges en ny koncerndirektør. Mike kender TDC godt gennem sin hidtidige rolle som bl.a. næstformand i TDC’s bestyrelse og formand for Strategy Committee og har dyb indsigt i Telco med erfaring fra bl.a. Tele2 og Arqiva.