Her i efteråret har der været gennemført valg af tillidsrepræsentanter og AC-Teles bestyrelse er suppleret med Anne Dorte Leerbeck som repræsenterer Procurement og Facility Management og Stefan Nygaard, som vil repræsentere YS i Household Brands. Velkommen!
Jan Sjøstrøm går i løbet af 2016 på pension og stopper som aktivt medlem. Som følge af ændringer i forsyningspligten er det besluttet at nedlægge Kystradioen og i den forbindelse stopper Preben Thomsen som TR. På bestyrelsens vegne vil jeg takke dem begge for den indsats de har ydet.
Der findes oversigt over tillidsrepræsentanter på AC området her
I forbindelse med formandsskiftet er vi i bestyrelsen ved at fordele de opgaver, der er en del af den ”daglige drift” og har aftalt hvilke områder vi ydermere vil fokusere på det kommende år.
Vi har etableret en række mindre fokusgrupper, blandt andet en gruppe der vil forberede forhandling af lønrammen for 2016, en gruppe der vil se på muligheder for at fremme kontinuerlig kompetenceudvikling og en gruppe der kigger på kommende medlemsarrangementer.
I vil løbende blive orienteret om indhold og fremdrift i grupperne.