Ny CEO og TDC’s transformation

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Allison Kirkby

Velkommen til Allison Kirkby som fra december bliver TDC’ s nye CEO. Allison har været CEO for den svenske Tele2-koncern siden 2015 og betegner sig selv som en leder, som er ’purpose driven’ og som især er kendt for at ’engage’ og ’energize’. Vi ser frem til lære Allison at kende og det samarbejde, som vi vil få med hende i fremtiden.

Samtidig vil vi takke Pernille for det samarbejde vi har haft. Pernille har altid lyttet og handlet, hvis vi har bragt emner op, som vi synes krævede hendes opmærksomhed. Det er også under Pernilles lederskab, at der er blevet skabt vækst i omsætning og indtjening i den danske forretning, og det er det stærke fundament, transformationen til den virksomhed vi skal være i fremtiden, står på. Vi ønsker Pernille al muligt held og lykke i fremtiden.

Der arbejdes på højtryk på transformationsprogrammet, som blandt andet indeholder workstreams på fiber, IT-separation og strategier for hhv. OpCo og NetCo og du er måske selv involveret i specifikke workstreams eller har hørt om dem.

Brug Check-In (Koncernnyheder kan nu findes her igen), gruppen ’TDC’s Transformation’ på workplace, deltag i dialogmøder eller spørg din leder, hvis der er emner du savner information om. Du kan også altid række ud til din nærmeste TR fra AC-Tele, hvis der er emner du gerne vil have bragt op overfor ledelsen på et SU-møde.

Med etableringen af OpCo og NetCo den 1. august er der også sket ændringer i SU-strukturen, og der er oprettet et nyt Enheds-SU i OpCo, med Jaap Postma som formand og med Kathe Wulff som den ene af AC-Teles to repræsentanter.

I NetCo fortsætter det Enheds-SU, der var i Operations med Andreas Pfisterer som formand og Svend Bank Andreasen som den ene af AC-Teles to repræsentanter.

AC-Tele er på forskellig vis involveret i transformationen og arbejder fortsat proaktivt for at varetage jeres interesser i et samspil med ledelsen og vores ejere.