Det er bl.a. din uddannelse og din arbejdsplads, der afgør hvilken pensionskasse du bliver medlem i.
Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører, ISP
ISP Pension er en pensionskasse, der tegner pensionsordninger for teknikum- og diplomingeniører.
“Du kan have hele din pensionsopsparing i ISP Pension, eller du kan have en del af den hos os.
Sidstnævnte kan f.eks. være, hvis du vil have en ekstra opsparing ved siden af din nuværende pensionsordning, som du har via din arbejdsgiver som privatansat.”
Akademikerpension – pensionskassen for magistre og psykologer
Akademikerpension – Pensionskassen for Magistre & Psykologer er en medlemsejet pensionskasse med mere end 100.000 medlemmer.
“Vores medlemmer er en blanding af magistre, psykologer og gymnasielærere, og størstedelen af medlemmerne er ansat på offentlige arbejdspladser og omfattet af overenskomstaftalte pensionsordninger.
Vi har også medlemmer, der er privatansatte. Fælles for vores medlemmer er, at de har en akademisk uddannelse inden for de relevante fagområder, og at deres arbejdsplads eller overenskomst har valgt Akademikerpension til at varetage medarbejdernes pensionsordninger.”
P+, civil- og akademiingeniørers og juristerne og økonomernes pensionskasse
Pensionskasserne DIP og JØP er fusioneret under navnet P+, Pensionskassen for Akademikere.
AP Pension
“AP Pension har firmapension som kerneforretning. Vi er et uafhængigt, demokratisk ledet og kundeejet pensionsselskab, der har rødder tilbage til andelsbevægelsen i begyndelsen af forrige århundrede.”
PFA Pension
“PFA Pension blev i 1917 dannet af en række arbejdsgiverorganisationer som et uafhængigt selskab med det ene formål at sikre medarbejdere og familier en tryg økonomisk fremtid. I dag er PFA vokset til at have ca. 1,1 mio. kunder i alt fra en lang række af Danmarks største virksomheder og organisationer. Men pejlemærket er stadig det samme. Det handler om at skabe størst mulig værdi til kunderne”